Pedro de Alcalá's arbejder udgør et højdepunkt og samtidigt afslutningen på de arabiske studier, som blev dyrket på spansk grund med henblik på muhammedanermissionen. Spanien mistede, efterhånden som antallet af morisker svandt og den spansk-arabiske dialekt uddøde, interessen for fortsat pleje af det arabiske. I stedet trådte nu andre europæiske nationer. Ganske vist havde ingen af dem inden for deres egne grænser at gøre med et problem med et arabisktalende muslimsk mindretal og for ingens vedkommende kom en med statslige midler understøttet muhammedanermissioner på tale. For kurien i Rom var det først og fremmest unionsspørgsmålet, der nu som før holdt interessen for arabisk og andre orientalske sprog ved lige. Den første trykte bog med arabiske typer , den i september 1514 i Fano udkomne Septem Horae canonicae ['De syv kanoniske tidebønner'] fremkom på foranledning af pave Julius II og var bestemt for jakobitterne i Ægypten; men det blev ved det ene forsøg, og ingen anden arabisk bog blev trykt på dette trykkeri. Ikke desto mindre medførte kuriens relationer til de orientalske kirker, at den af humanismen vakte interesse for fremmede sprog og litteraturer fandt mere grobund i Rom end andre steder, fordi man her kunne møde besøgende fra alle østens lande. Side om side med orientalske kristne så man i Rom også lejlighedsvis andre gæster fra østen, fx fra 1489 til 1495 den osmanniske prætendent Djem, som ville gøre sin broder Bayazid II herskerrangen stridig. Hans ophold i Rom førte til, at der to gange indtraf et gesandtskab fra Den Høje Port til paven. Tyve år senere var Rom vært for en anden muslim, Leo Africanus, en marrokaner, som var blevet taget til fange af korsarer og ført til Italien, og først blev holdt fængslet i Engelsborg, men derefter gik over til kristendommen og ved forskellige værker, især hans berømte skildring af Afrika, gav vesten et bedre kendskab til muslimske forhold. - Den oplysning, at koranen skal være blevet trykt i Venedig omkring 1530 , tyder på en kortvarig opblomstring af missionstanken, men da hele oplaget allerede under Paul III (reg. 1534-1537) skal være blevet tilintetgjort, så har denne udgave, om hvilken det ikke engang står fast, om den var komplet, og [af nogle] endog er blevet forvist til fantasiens rige, ikke kunnet øve nogen indvirkning på de arabiske studiers forløb i vesten.