Forside    Støt Netværket    Kontakt   
Islamkritisk Netværk - Forsiden
Ingen blasfemibestemmelse I Ny Testamente

Af Katrine Winkel Holm, trykt i Jyllands-Posten 15. september 2012.

Er der nogen, der kan huske, da alle kommentatorer i foråret erklærede værdi- og kulturkampen død? 10 års debat om indvandring og islam var ovre, hed det.

Emnet var færdigdebatteret og kun hysteriske islamofober med muslimer på hjernen - som denne klummeskriver - kunne finde på at blive ved at råbe op om det.

Læs mere…
 
Nej til licensbetalt fest for falsk profet

Af Jesper Bacher, sognepræst, trykt i Kristeligt-dagblad 16. august 2012.

I den kommende tid markerer DR den muslimske højtid eid med omfattende dækning og afholdelse af en stor eid-fest. Direktør i DR Morten Hesseldahl har i den forbindelse skrevet, at P3 "vil forsøge at gøre eid til en fest, der inkluderer os alle".

Jeg anfægter ikke DR's ret, ja, pligt til at skildre islam og muslimerne som del af den danske og globale virkelighed, men er det virkelig DR's opgave ligefrem at holde eid-fest og forsøge at inkludere folk i hin højtid?

Læs mere…
 
I anledning af en biskoppelig studietur

Af Torsten Dam-Jensen, Sognepræst i Osted-Allerslev, lagt på inif.dk d.1. Juli 2012.

Hvad ville mon reaktionerne være, hvis afholdsbevægelsen arrangerede en studietur til München under oktoberfesten for at blive klogere på, hvordan man begrænser ølforbruget i den danske befolkning? Eller hvis man tog til Ukraine eller Kina for at studere, hvordan man dér tackler menneskerettighederne på eksemplarisk vis? Jeg tror, at de fleste ville ryste på hovedet i vantro over slige tiltag.

Læs mere…
 
Islam-seminar med konvertitten Sam Salomon

Sorø Sognegård lørdag den 24. marts 2012

Sam SolomonSam Salomon studerede sharialov i 15 år, men blev omvendt til kristendommen, da han læste Ny Testamente. Det førte til, at han blev fængslet og dømt til døden. I sidste øjeblik blev han imidlertid udvist af sit hjemland. I dag bor han i England, hvor han har udgivet en række bøger og artikler om islam.

Sam Salomon taler både med erfaringens vægt som tidligere muslim og med lærdoms vægt om islam og det vel at mærke ikke på religionsvidenskabelig sikkerhedsafstand, men som brændende engageret i åndsstriden mellem evangelium og islam.

Nu er der mulighed for at deltage i et endagsseminar med Sam Salomon:

Tid & sted:
Lørdag den 24. marts,
Sorø Sognegård,
Munkevænget 22,
4180 Sorø.

Læs mere…
 
Den dæmoniske Batman

Af Katrine Winkel Holm, bragt i JP 17.08.2011.

Nu, da det første chok har lagt sig, må det være på tide at protestere mod den politiske udnyttelse af én mands ugerning. Har en stribe hæderlige mennesker fået en plet på tøjet, fordi massemorderen satte pris på noget, de havde skrevet?

For nylig faldt jeg over dette George Orwell-citat:
»Med patriotisme mener jeg kærlighed til et bestemt sted og til en bestemt livsform, som man synes er den bedste i verden, men som man ikke har noget ønske om at påtvinge andre mennesker. Patriotisme er i sin natur defensiv, både militært og kulturelt. Nationalisme derimod er uadskillelig fra ønsket om magt«.

Læs mere…
 
FN en trussel mod religionsfriheden

Af Mads Mønsted, Sognepræst for Egernførde danske pastorat, Sydslesvig. Artiklen har tidligere været trykt i Præsteforeningens Blad, 2010, nr. 47.

FN's Menneskerettighedsråd toner rent flag: Religioner skal beskyttes mod kritik. Det drejer sig om den velkendte resolution mod krænkelse af religioner (Combating defamation of religions). Der er stemt om den siden 1999, og siden 2005 er den blevet anerkendt på FN's Generalforsamling.

Det er Organisationen for Den Islamiske Konference, OIC, der er ophavsmand til resolutionen mod krænkelse af religioner. OIC er som bekendt et kæmpestort og velhavende organ, bestående af 56 lande samt palæstinenserne. Organisationen har hovedsæde i Saudi Arabien og er den mest magtfulde blok i FN i dag og dominerer også FN's Menneskerettighedsråd. OIC har bl.a. organiseret den muslimske boykot af danske firmaer efter offentliggørelsen af Muhammedtegningerne og forsøgt at påvirke indenrigspolitikken i mange europæiske lande. Det var også medlemmer af OIC, der iværksatte en verdensomspændende kampagne mod Schweiz, da landets borgere havde stemt nej til minareter på schweizisk jord.

Læs mere…
 
Islam og forskningsfriheden

Af Poul E. Andersen, tidl. domprovst, uddrag fra bogen: ”Islam som udfordring i EU – kulturkaos på vej?”, 2002.

Om de islamiske helligskrifter og den historisk-kritiske metode.

II: Metodologisk tilgang til Muslimsk Tradition

Islam har som religion ikke kunnet acceptere fornuften som overordnet tolkningsprincip. Det ville være i modstrid med den guddommelige åbenbaring i Koranen og et anslag mod Allah, som er enebestemmende for tro og politik. At rationaliteten skulle være vurderingsgrundlag forud for det religiøse, er således udtryk for tanker af blasfemisk karakter. Tænkere gennem islams historie har arbejdet med spørgsmålet, men har ikke kunnet overvinde den religiøse barriere. Islams placering i Vesten har gjort dette problem yderst aktuelt, og en muslimsk integration i de demokratiske samfund er totalt afhængig af løsningen heraf, ellers fortsætter muslimske indvandrere som fremmede i deres nye land. Friheden til en totalt fri og neutral forskning med benyttelse af alle forskningen metoder er en betingelse for, at islam kan udvikle sig og finde plads i de europæiske samfund på linje med andre. Også selvom muslimer vil opleve det som en smertefuld proces, og selvom de vil rette en stor vrede mod alle, som retter kritik mod deres hellige skrifter.

Læs mere…
 
Den nye islam-forskning

Af Morten Rydal, Tidehverv, årg. 84, 2010, nr. 7, september, s.136-141.

”Hvad laver de i banken efter 4?”, hedder det i den gamle sang. Efter at have snuset lidt til den nye islam-forskning kunne jeg have lyst til at spørge på samme måde: Hvad laver de på Carsten Niebuhr Instituttet, på Center for Islamisk Tænkning, og på institut for religions videnskab – både før og efter 4? Hvad i alverden laver de danske islam-forskere? Hvordan stiller de sig til deres kollegers forbløffende og revolutionerende resultater fra Tyskland? Jeg har ikke hørt det. Når man på hjemmesiderne ser, hvad der forskes i på de danske institutter og centre, er der mange spændende emner, men der er tilsyneladende ingen, der beskæftiger sig med gammeldags historisk-kritisk læsning af Koranen eller med arkæologiske undersøgelser af fund fra 600-tallet. Biblen har været i videnskabens vridemaskine gennem mere end 200 år. Den ene forskningsskole har afløst den anden gennem årene. I Danmark har vi de seneste årtier brystet os af ”Københavner-skolen” og ”den ny Paulus”. Vi er stolte af vores bibelforskning, men hvad med Koranen? Var det ikke også på tide, vi gik lidt historisk-kritisk til den? Mener de danske forskere, at Koranen virkelig er profeten Muhammeds uforfalskede åbenbaring fra engang i det 7. århundrede? Hvorfor har vi ikke en ”Carsten Niebuhr-skole”, en ”Aarhus-skole” i koranforskningen? Hvorfor hører man aldrig f.eks. en Jørgen Bæk Simonsen omtale den banebrydende forskning i Koranen og islams historie, som allerede i mange år er sket i f.eks. Tyskland? Hvorfor har de ikke på Islamisk-Kristent Studiecenter taget imod denne forskning med kyshånd? Det er da sært!

Læs mere…
 
Luther, Türken und Islam

Af Lars Brinth, Boganmeldelse, inif.dk, 02-06-2010.

Johannes Ehmann: Luther, Türken und Islam. Eine Untersuchung zum Türken- und Islambild Martin Luthers (1515-1546); Gütersloher Verlagshaus 2008; 499 sider;

PD. Dr. Johannes Ehmann er privatdozent ved universitetet i Heidelberg, og denne bog er antaget som hans habilitationsschrift ved det teologiske institut ved universitetet i Heidelberg. Han har tidligere publiceret en udgave af Ricoldis 'Confutatio Alcorani' - altså 'Gendrivelse af Koranen' - med Luthers tyske oversættelse, samt en moderne tysk oversættelse direkte af Ricoldis tekst. Denne udgave giver således den ikke-latin kyndige en interessant mulighed for at se, hvorledes Luther i 1542 oversatte og fortolkede Ricoldis bog.

I sin 'Luther, Türken und Islam' giver Johannes Ehmann først en 50 sider lang forskningshistorisk oversigt til emnet, hvorefter han på 114 sider analyserer netop Luthers oversættelse ('Verlegung des Alcoran') af Ricoldis Confutatio: stilistisk/retorisk og teologisk. Herefter - og det er hvad som gør, at hans værk formodentlig vil stå som standardværket om emnet de næste mange år, - gennemgår han minutiøst Luthers skrifter fra de tidligste breve og notater i 1515 til de sidste bordsamtaler og breve fra 1546, det år Luther døde. Ehmanns interesse gælder dels spørgsmålet om, hvor meget Luther egentlig vidste og kom til at vide om 'tyrken' og islam, og dels en mængde delspørgsmål om Luthers teologiske udvikling og hans stillingtagen både politisk og teologisk til 'kejseren, tyrken og paven'.

Læs mere…
 
Ævl, at islam er fredens religion

Af Morten Kvist, Valgmenighedspræst i Herning og medlem af Etisk Råd.

Kristeligt Dagblad, 19. apr 2010.

Vi mangler åbenhjertige indrømmelser af, hvem Muhammed var, mener valgmenighedspræst Morten Kvist

Mig bekendt var Muhammed både den første, største og mest ægte muslim nogensinde, og han brugte ifølge alle officielle islamiske kilder vold, skriver Morten Kvist.

Pontius Pilatus’ berømte spørgsmål til Kristus under forhøret inden korsfæstelsen (Johs. 18,38) melder sig af sig selv ved læsningen af et interview med den syriske filminstruktør Najdat Anzour i JyllandsPosten den 3. april 2010. Den succesfulde Najdat Anzour har været i Danmark for at holde foredrag på Københavns Universitet og på Det Danske Filminstitut, og har altså ladet sig interviewe til JP.

Bortset fra den sædvanlige floskel om dialog mellem Vesten og Mellemøsten uden at præcisere, hvad den skal gå ud på, og bortset fra det sædvanlige krav om gensidig respekt og deraf følgende indskrænkning af ytringsfriheden, rejser Najdat Anzour et afslørende spørgsmål: ”Det store spørgsmål er, hvad Danmark har vundet ved at trykke tegningerne? Intet”.

Læs mere…
 
Europæisk mistro er velbegrundet

Af Kirsten Sarauw, Kristeligt Dagblad d. 10.12.2009.

- Til hr. Ramadan og resten af den forargede islamiske verden er der blot at sige: Fej først for egen dør, inden I håner europæernes angivelige "snæversyn" og "mistro", skriver Kirsten Sarauw.

I GLOBALT SET i Kristeligt Dagblad den 2. december tolker professor Tariq Ramadan udfaldet af den nylige folkeafstemning i Schweiz, hvor et flertal stemte for forbud mod minareter, som en "national modstand mod europæiske muslimers nye synlighed. Minareterne er blot et påskud."

Bedrøveligt nok, tænker jeg, at hr. Ramadan har fuldstændig ret. Minareterne blev - som de magtfulde symboler på islams tilstedeværelse, de er - virkelig et påskud for schweizerne til at vise deres bekymring over den voksende islamisering af deres land.

Læs mere…
 
De åbne øjnes hermeneutik

Af Katrine Winkel Holm og Jesper Bacher.

"I sidste instans er enten Muhammeds Allah eller vor Herre Jesu Kristi Fader pure opspind af den menneskelige hjerne"
Jens Christensen (i bogen: Konfrontation, Tidehvervs Forlag, 1989, s. 399).

I Præsteforeningens Blad 2008/43 tager Theodor Jørgensen en række dokumenter under behandling. Det drejer sig mere konkret om de 138 muslimske lederes brev fra i fjor og de danske svar fra henholdvis Danske Kirkers Råd, en række lutherske teologer og fire biskopper i folkekirken. Der uddeles ris og ros, og Theodor Jørgensens teologiske hu står så afgjort til brevet fra de 138 og det applauderende svar fra Danske Kirkers Råd, der kaldes værdigt, mens de øvrige svar, for nu at sige det pænt, skønnes knapt så beundringsværdige. Da undertegnede er ansvarlige for forfattelsen af teologernes brev, som i øvrigt nåede at få tilslutning fra 101 teologer, er det følgerigtigt, at vi svarer i denne sammenhæng. Svaret står naturligvis udelukkende for vores egen regning.

Ifølge Theodor Jørgensen gør vi os skyldig i noget så grimt som "mistænkeliggørelsens hermeneutik". Nu kunne man imidlertid få den mistanke, at beskyldningen for mistænkeliggørelsens hermeneutik også vil mistænkeliggøre. Men uagtet mistænkelige tanketorsk finder vi det oplagt at pege på de fuldstændig åbenlyse modsætninger mellem kristendom og islam og fokusere på de 138s larmende tavshed om de omfattende kristenforfølgelser - og chikanerier, som foregår med eksplicit begrundelse i islam. Må vi i stedet anbefale en alternativ hermeneutik, nemlig "de åbne øjnes hermeneutik", som forholder sig til klare tekster, faktiske forhold og konkret praksis? Man kan f.eks., kaste et blik på brevet fra de 138, der hævder, at der gives en fælles grund mellem kristendommen i kærligheden til Gud og næsten: "Således bliver Guds enhed, kærligheden til ham og kærligheden til næsten, en fælles grund…" (Se note 1)

Gør det nu også det? Netop forståelsen af Guds enhed, er da det punkt, hvor vandene for alvor skiller mellem kristendommen og islam. Det kræver teologisk eskapisme af rang at se bort fra dette forhold eller måske en strategisk/missionsarisk overvejelse hos brevskriverne? Den engelske Barnabas Fund, en kristen NGO, som hjælper den forfulgte kirke, har i sit svar - som givet ikke vil falde i Theodors Jørgensens smag - gjort opmærksom på, at brevet også kan ses som et klassisk eksempel på islamisk da`wa eller mission. (Se note 2) (I parentes bemærket er det betegnende, at det begejstrede svar fra Danske Kirkers Råd modtog anerkendende ord fra den notoriske treenighedsfornægter Steen Ribers…). (Se note 3)

I indledningen til brevet fra de 138 henvises til Sura 3,64 som et slags dictum probans for henvendelsen til den globale kristenhed. Den lyder bl.a: "Sig, I Skriftens folk! Kom, lad os enes om et ord, der er fælles for os og jer: At vi tjener Gud alene, at vi ikke sætter noget ved Hans side, og at ingen af os tager nogen anden til Herre foruden Gud!". (Se note 4)

Læs mere…